00
hilsener fra hvalpe

Vores lille guldklump er efterhånden ved at blive stor og vi er nu endnu mere glade for ham. Lige som du skriver om shih-tzuer på din hjemmeside, har han lagt sig rundt om vores hjerter og varmer dem på alle tidspunkter af dagen.
Vi synes også, at han trives godt og er glad for at være hos os. Her til jul ”gik” han rundt om juletræet sammen med resten af familien og fandt bagefter selv sine gaver under juletræet. Han elsker gaver!
Nu ligner han også en voksen hund med flot pels på. Pelseplejen kan nogle gange virker lidt som en ”pelsekrig”, især hvis jeg ikke har haft tid i løbet af dagen til en ordentlig omgang med karte. Men vi mister ikke modetJ Det lykkes som regel at rette alle filtninger ud. Vi vil i hvert fald ikke klippe ham, da vi regner med at tage ham på udstilling til foråret.
Vi ønsker alle jer et rigtig godt og fredfyldt nytår!

Kærlige hilsner

Jazz Lee, Julia, Jack og John

Hej Karin
  
Ja, så fik vi så nr. 2 shih-tzu. Elliot som er rød og hvid. Han er en rigtig dejlig han med rigtig meget gå på mod. Han er meget anderledes end Gismo var. En rigtig bullerbasse, som syntes det med trimning er noget værre pjat. Har meget mere travlt med at undersøge alt. Gismo og Elliot var 3 dage om at finde hinanden, men nu er det som om de altid har hørt sammen og har rigtig meget glæde af hinanden. Elliot er en rigtig "morgenmand". Syntes det er vældig rart at krasse på sengen kl. 5.30, for så er der jo nogen der reagere.
Som det er gået med Gismo varmer Elliot også vores hjerter, og vi nyder og se dem lege og iagtage dem begge. Det bliver man aldrig træt.
For vores vedkommende må vi konstatere, at nu hvor vi har ejet Shih-tzu' vil det blive samme race igen. De er venligheden selv både over for mennesker og dyr.
 
Mange hilsner fra
Gismo, Elliot, Jørgen og Lone
 
Hej Karin,
 
Lige et lille billede af Kalle, alias Alladin. Han har det godt og er blevet alenehund, efter jeg mistede min bulldog Thor for et halvt år siden. Det var meget trist. Jeg overvejer en hund til, måske en Shih tzu.Men det virker på den anden side også som om kalles personlighed er kommet meget mere frem, efter at han er blevet alene, så jeg ved ikke, hvad der tjener ham bedst ?
 
Karin, har du nogle gamle hvalpebilleder liggende af Kalle ? Han er en vidundelig hund , meget selvstændig og sjov. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg fik ham, at han er i mit liv.
 
Sjovt at følge med på din hjemmeside, har du fået din hvalp ?
 
Mange hilsener fra Kalle og Pia Idaline Christjansen


Hej Karin
Her er så et billede af Gismo alias Anchor med ejer. Rigtig flot hjemmeside du har fået lavet. Vi glæder os til at se nogle af de andre søskende på siden.
Efter 4 Golden Retrivere besluttede vi os til at vi skulle ha' en lille hund denne gang. Vi så tilfældigt i avisen at der var Shih-tzu hvalpe til salg. Uden at kende racen drog vi afsted for at se de små og var solgt på stedet. Racen er simpelthen noget af det mest charmerende, kærlige og venlige både overfor mennesker og andre hunde. Gismo gør os blød om hjertet og bliver bestemt ikke den sidste shih-tzu vi har, men forhåbentlig kan han blive hos os i mange mange år endnu. 
 
 
Mange hilsner fra Gismo og Lone 
En hilsen fra lille Bambi, som bor med sin ejer i Nyborg
Klik her for at få dit eget GoMINIsite